Vilkår

Handelsbetingelser

Her finder du de vilkår, der gælder, når du booker og betaler hos Kropsrum. Priserne finder du på prissiden.

Virksomhed

Kropsrum v/ Lars Simonsen, CVR 21812544. Skolestræde 7, 8900 Randers og Bredgade 33A, 1260 København. info@kropsrum.dk, tlf. 61 60 56 16. Se også vores privatlivspolitik om behandling af personoplysninger og cookies.

Ydelser og priser

Kropsrum tilbyder Body SDS-behandling som enkeltsessioner og som stressforløb. Gældende priser fremgår af prissiden. Alle priser er i danske kroner. Behandlinger og forløb er momsfrie.

Booking og depositum

En booking er bindende, når depositum på 500 kr. er betalt. Depositummet bliver stående, så længe du booker igen, og modregnes i din sidste behandling. Fortryder du, eller ønsker du ikke at fortsætte, betales depositummet tilbage, forudsat at eventuelle tider er aflyst senest 24 timer før. Depositum udbetales ikke kontant, men som overførsel. Du kan selv bede om at få depositummet udbetalt på Min side; det aflyser dine kommende tider. Udbetalingen sker som overførsel senest 10 dage efter din anmodning. Depositummet er Kropsrums sikring for, at afbudsfristen overholdes.

Afbud og udeblivelse

Afbud skal meldes senest 24 timer før din tid via linket i bekræftelses-SMS'en eller ved at ringe direkte. Aflyser du i god tid, bliver depositummet stående til din næste tid. Udebliver du, eller aflyser du mindre end 24 timer før din tid, inddrages depositummet som afbudsgebyr, og et nyt depositum skal betales før næste booking. Flytning af en tid følger samme regel. Aflyser Kropsrum en tid, tilbydes en ny tid, eller depositum tilbagebetales fuldt ud.

Betaling

Depositum betales med MobilePay via det betalingslink, du får ved booking, og du accepterer disse handelsbetingelser, inden betalingen gennemføres. Enkeltsessioner betales efter udført session. Stressforløbet betales samlet, når klienten efter første session vælger at indtræde i forløbet. Den første session indgår som forløbets første session. Betaling kan ske kontant, med MobilePay eller kort.

Stressforløb

Stressforløbet inkluderer 6 fysiske sessioner samt adgang til guidede lydfiler og øvelser mellem sessionerne. Ved indtræden i forløbet forpligter klienten sig til hele forløbet. Påbegyndte forløb refunderes ikke. Afbudsreglen ovenfor gælder for hver enkelt session i forløbet.

Fortrydelse

Du kan fortryde en booking uden omkostninger indtil 24 timer før din tid, og depositummet tilbagebetales eller står til din næste tid. Udbetalingen sker senest 10 dage efter din anmodning. Derudover har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret fra bookingtidspunktet, når du booker online. Booker du en tid, der ligger inden for de 14 dage, accepterer du, at behandlingen gennemføres inden fortrydelsesfristens udløb, og at afbudsreglen ovenfor gælder. Fortrydelsesretten bortfalder, når behandlingen er gennemført.

Sundhedsforbehold

Body SDS er ikke en erstatning for lægelig behandling. Oplys altid om sygdom, graviditet og medicin, inden behandlingen begynder.

Personoplysninger

Behandling af dine personoplysninger sker efter Kropsrums samtykkepolitik, som du godkender ved booking.

Klager

Kontakt først Kropsrum på info@kropsrum.dk. Du kan derefter klage til Nævnenes Hus, Forbrugerklagenævnet, eller via EU's online klageportal.

Senest opdateret: 5. oktober 2026.

Spørgsmål til vilkårene?

Se priser Book en tid